I den nordfranske havneby Calais handler han hos de lokale menneskesmuglere og får plads i en lastvogn, der skal med færgen til Dover. Eneste problem: Man skal kunne holde vejret med en plastikpose om hovedet, når politi og toldere foretager deres stikprøvekontroller. Bilal, der tidligere er blevet tortureret på netop denne facon, gribes af panik. De franske myndigheder pågriber ham, men kan ikke sende ham tilbage til et land i krig. Samtidg med at man gør alt, hvad man kan for at gøre hans – og hans skæbnebrødres – ophold så ukomfortabelt som muligt, bl.a. ved at udskrive bøder til de franskmænd, der hjælper og understøtter de illegale indvandrere med logi eller penge. Straffen: Helt op til fem års fængsel.

En af disse franskmænd er svømmelæreren Simon. Han er meget mod sin vilje ved at blive skilt fra lærerinden Marion, så måske derfor griber han chancen, da Bilal spørger, om han vil træne ham op, så han vil være i stand til svømme over den britiske kanal. Simons problemer i ægteskabet har bl.a. handlet om at komme ud af skallen og komme til stede som menneske. Og det kommer han i forlængelse af mødet med Bilal, der åbner ham op på flere fronter.

Og det er også her, at filmens tyngdepunkt ligger: ’Welcome’ er en film med afsæt i såre relevante politiske realiteter, men fokus er i særdeleshed på menneskelig omgang, relationer og ikke mindst følelser. ’Welcome’ taler til forstanden og vor politiske indignation, men det er i særdeleshed hjertestrengene, der bliver trukket i. Filmtitlen – et citat fra Simons invandrerfjendske nabos dørmåtte – rummer ikke kun en ironisk pointe. For Simon er Bilal faktiskt velkommen.