Tilbage

Himmerlandsgade 67
9600 Aars
Tlf : 9862 1175

Undskyld jeg forstyrrer

Instruktion: Henrik Ruben Genz

Genre: Skæv kærlighedskomedie
Filmens Længde: 1t 30m.
Spilletider og billetpriser

Aldersgrænse: 15 år.

Se trailer (åbner i nyt vindue):


Foto: Thomas Marott
Som barn fik Helene at vide, at hun var et ’teknisk uheld’. Nu er hun 20 år og ved at være voksen, men bliver fortsat holdt under stramt opsyn af sin overbeskyttende mor, der låser hende forsvarligt inde om natten.

Al moderens omsorg er forbeholdt hunden Lille Bjørn. Helene drømmer derfor om at undslippe sit fangenskab og finde den far, hun aldrig har kendt. Et nyt og overraskende spor fører hende hen til teaterdirektøren Morten, som hun opsøger på hans konkurstruede teater.

Men inden hun når at gøre sig bemærket, har hunden Lille Bjørn endnu engang stjålet opmærksomheden og charmeret både skuespillerne og især Morten, der ser den plettede hund som løsningen på alle hans problemer. Mortens angstplagede manuskriptforfatter Allan er nemlig ramt af skriveblokering, fordi en kronhjort ikke finder sin rette plads i stykket. Nu kan Allan så i stedet forsøge sig med en hund!

Helene får imidlertid lov til at følge Lille Bjørn på arbejde hver dag, og i teatersalen finder hun den frihed og den familie, hun altid har drømt om. Derfor er det også noget af et slag, da Morten pludselig meddeler, at der ikke længere er brug for Helene. Fremover vil Lille Bjørn blive hentet i taxa. Helene er igen sat udenfor.

Men allerede den næste morgen findes Lille Bjørn død i en skraldespand bag teatret, likvideret af en ukendt gerningsmand m/k, og så står teatret i en akut livstruende situation. Da Helene kan efterligne alle den afdøde hunds bevægelser, tilbydes hun en ny chance – og overtager rollen som hund!

Dermed er genvordighederne dog slet ikke forbi. For divaen Beate er ikke på toppen efter et mislykket selvmordsforsøg, og opfatter snart den nye pige på scenen som en konkurrent. Samtidig trænger Steen den Store sig på for at vise Helene, hvorfor han har fået sit tilnavn. Og nede i kælderen kvæler Allan sin skriveblokering i massive hashtåger.

Morten kæmper efterhånden desperat mod tiden, døden og opløsningen for at holde sit synkende teater oven vande og Helene gør hvad hun kan for at hjælpe den mand der trods alt kunne være hendes egen far. Alt imens gør den tyranniske mor endnu et morbidt forsøg på at spænde ben for Helenes drømme.

Midt i dette lystige kaos begynder små spirer af hidtil ukendte og farlige følelser at bryde frem i Helenes indre, og hun opdager at selv om man er et 'teknisk uheld' så findes der både kærlighed og håb - også for hende.

Medvirkende:
Helene
Allan
Morten
Helenes mor
Beate
Steen den Store

Lille Bjørn
Sara Hjort
Nicolas Bro
Søren Østergaard
Lotte Andersen
Stine Stengade
Peter Gantzler

Hunden Eddie