
Foto: Per Arnesen
På Lærkevej er alt præcis, som det plejer, hvilket vil sige velfriseret på overfladen - og tonsvis af omhyggeligt Tupperware-indpakkede hemmeligheder bag de frostede ruder i de sprossede døre.
Da den permanent selskabeligt overrislede forstadsfrue Elisabeth endelig har fundet sit livs kærlighed i den skydeglade hjemmeværnsmand, Torben, skal der være housewarmingfest på vejen.
Men midt under festen kollapser Elisabeth, og da hun kommer på hospitalet, bliver det klart, at hendes nyrer er ved at give op – så hendes eneste håb for at leve videre uden mén, er at finde en donor.
Torben kaster sig med stor ildhu over opgaven med at finde en egnet donor, det skal hurtigt vise sig, at det er lettere sagt end gjort…
Men så en dag dukker Elisabeths dybt religiøse søster op på vejen. Hun er også fanatisk afholdskvinde, hvilket ikke ligefrem hjælper på stemningen, men til gengæld har hun indersiden fuld af meget fine og næsten ubrugte organer …
Blandt de andre beboere på villavejen Lærkevej er Sune endt i rullestol efter en nærdødsoplevelse med nogle gangstere og hans søster, Katrine har fået et par børn med kokken Andreas.
Den effektive læge, Astrid og hendes umanerligt kedelige tidligere revisormand – nu dødsforagtende nidkær p-vagt, Kim har adopteret den nu moderløse Selma. En aften, hvor de hygger sig i gyngesofaen, går det galt, og Astrid ender med armen strakt i gips.
På hospitalet møder hun sin gamle studiekammerat og tidligere elsker, (Penis) Per, der også er læge, så Astrid og – en noget modvillig - Kim inviterer Per og hans kone Karina, til middag og det er ikke for meget sagt, at de kommer til at swinge rigtig fint med hinanden…
- Men det er selvfølgelig kun begyndelsen, for på Lærkevej ender alt præcis så kaotisk, som det plejer…
|